Der har længe været rygter om et Borderlands spinoff, og ifølge VGC,VGC, kan der godt være noget om snakken.
Under et investormøde kom det frem, at Take-Two vil publicere et nyt Gearbox-spil i det kommende regnskabsår, der løber frem til d. 31. marts 2022.
Gearbox blev tidligere på året opkøbt af Embracer Group (handlen mangler endnu endelig godkendelse), men Take-Two vil forsat være udgiver på Borderlands-spil fremover, hvilket altså puster til rygterne om, at det kommende Gearbox-spil vil være forankret i dette franchise.
Det kom også frem på investormødet, at Borderlands 3 er "2K's fastest selling title" med mere end 13 millioner solgte eksemplarer siden lanceringen i september 2019, så der er bestemt alt mulig grund til at tro, at Gearbox har store planer for serien i fremtiden.