Open world-genren har længe været utrolig lukrativ, og derfor kan det undre, at vi blandt EA's nuværende franchises ikke finder et ordentlig eksemplar af slagsen. Faktisk skal vi helt tilbage til 2009 for at finde de seneste EA-spil i genren i form af The Godfather II og The Saboteur.
Det kommer dog nok til at ændre sig i fremtiden, da EA har hyret Kevin Stephens til at stå i spidsen for et nyt studie, hvis primære opgave er at skabe open-world action-adventures. Stephens har tidligere arbejdet i en ledende stilling hos Monolith Productions, der står bag Middle-earth: Shadow of Mordor og dets efterfølger Shadow of War, fortæller Gamesindustry.biz.
"Kevin is an exceptionally talented game developer leader and we look forward to supporting him while he builds his team. As someone known for his open world action-adventure games, we know players will be eagerly awaiting more details on this new studio and its projects," fortæller EA's chief studios officer, Laura Miele.
Studiet kommer til at ligge i Seattle, men det er endnu udvist om der også bliver mulighed for at arbejde hjemmefra, da studiets ledelse selv kan forme de praktiske rammer.