Sidste år blev den første Summer Game Fest afholdt; en løbende digital begivenhed, der samlede en række præsentationer og online-festivaler under et samlet banner.
Da Covid-19 desværre endnu ikke har sluppet sit tag, bliver arrangementet også afholdt i år, men der bliver tale om en "more condensed" festival, fortæller dens vært, Geoff Keighley, til VCG.
"The feedback from fans was that they wanted everything to be more condensed and together. Last summer was lengthy, with a lot of different events, and this summer we're excited that we'll have a big Kick Off show that we're doing on June 10."
Helt præcist vil Kick Off Live begynde d. 10. juni kl. 19 dansk tid, og her lover værten en række nye annonceringer.
Efter det store åbningsshow vil en lang række præsentationer falde ind under banneret Summer Game Fest, men vil blive afholdt af de enkelte udgivere og udviklere. Blandt de mere end 30 deltagende studier er Xbox, 2K, Bandai Namco, Sega og Blizzard Entertainment.
Summer Game Fest starter blot to dage før E3, og Keighley bekræfter, at der nok i et vist omfang kommer til at være overlap mellem præsentationer og annonceringer.