343 Studios dropper denne måneds Inside Infinite

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-05-30

Efter at Halo Infinite blev udskudt, har 343 Studios forsøgt at holde spillet i folks bevidsthed ved at udgive månedlige Inside Infinite-opdateringer på deres hjemmeside.

Der er dog nu kun to uger til at Halo Infinite vil være hovedattraktionen til Microsofts E3-præsentation, og derfor har udvikleren valgt at spare på krudtet til det store show.

"Heads up - With this event right around the corner, we're shifting this week's Inside Infinite blog with the Waypoint team to next month. Looking forward to June 13th!" skriver 343's community manager, Brian Jarrard, på Twitter.

På trods af månedlige opdateringer, så er det en smule begrænset, hvad vi rent faktisk har lært om det kommende spil. Sidst det blev vist frem, fik den grafiske stil en noget blandet modtagelse, og derfor tyder alt på, at 343 har gjort sig ekstra umage i denne omgang.

Du kan læse lidt mere om Microsofts og Bethesdas store E3-konference her, hvor vi også spekulerer over nogle af de andre spil, som de to mastodonter kunne tænkes at fremvise.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage