Battlefield 6 bliver officielt afsløret i næste uge

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-06-02

Der kommer til at ske ting og sager den kommende uge. Den 10. juni er der Summer Game Fest, efterfulgt af Koch Primetime Gaming Stream d. 11 juni, E3's åbningsshow d. 12. juni, og endeligt Microsoft store Xbox & Bethesda Games Showcase d. 13. juni.

Nu kan vi så sætte endnu et stort kryds i den pressede kalender, da den officielle Battlefield Twitter afslører, at det nye Battlefield vil blive præsenteret d. 9. juni.

Helt præcist er det kl. 16 dansk tid, at udvikleren DICE og udgiveren EA vil løfte sløret for det længe ventede spil.

Der har været mange rygter om, at spillet vil foregå i moderne tid i modsætning til de seneste udspil Battlefield 1 og Battlefield V, der er foregået under henholdsvis første og anden verdenskrig. Men vi bliver altså klogere den kommende onsdag.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage