Acer opdaterer deres stationære Orion og Nitro serier

Tekst: Kim Olsen
Publiceret 2021-06-03

Acer er nu gået over til både AMD og 11. generations CPU'er, og vil herudover med den nye Nitro 50 også gå efter dem, der kræver en PC, der også kan bruges til kreativt arbejde.

Predator Orion 3000 serien kommer med en opdatering i form af nyeste Intel CPU'er eller AMD's Ryzen 5000 serie. Der bydes på PCIe 4.0 NVMe drev op til 2TB, op til 6TB SATA, RTX 30 seriegrafikkort op til RTX3070 samt 64GB DDR4 RAM. Den er udstyret med specialdesignede 92mm FrostBlade blæsere samt RGB Led'er, og der er tillige lysbælter indbygget i fronten. Forbindelsen står Killer for med Wifi 6 og MuUMIMO.

Acer Nitro byder som sagt på både en 120 serie med AMD og en 620 serie med Intel, med henholdsvis Ryzen 5900 og i7 som største CPU muligheder. Den kommer som standard med RTX3060TI grafikkort. Der er igen op til 64 GB DDR4 RAM, mulighed for to SATA og to NVMe PCIe 4.0 drev, Wifi6 og endeligt USB-C.

Som noget nyt kan man også få en udgave med indbygget trådløs Qi oplader, og der er ligeledes FrostBlade køling samt røde LED'er. Priserne starter på 6790 kroner.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage