Arrangøren ESA har efter en række delvise annonceringer endeligt udgivet det fulde program for E3 2021, så det fremgår, hvad vi har at se frem til i løbet af de fire tætpakkede dage. Arrangementet begynder lørdag d. 12. juni med præsentationer fra Ubisoft og Gearbox, og det varer til og med tirsdag d. 15. juni, hvor et award show runder festlighederne af.
Du kan se det fulde program her:
Lørdag d. 12. juni fra kl. 19
E3 2021 ligger ud med præsentationer fra Ubisoft og Gearbox.
Devolver Digital vil også fremvise en række nye indietitler i løbet af dagen.
Søndag d. 13. juni fra kl. 17:45
Den længe ventede Xbox & Bethesda Games Showcase begynder kl. 19.
Square Enix viser nyt fra deres kommende spil kl. 21:15.
På et endnu ikke offentliggjort tidspunkt holder også Warner Bros. Games en præsentation.
Mandag d. 14. juni fra kl. 17:00
Take-Two Interactive, Mythical Games, Freedom Games, Razer og Capcom holder alle konferencer i løbet af dagen.
Tirsdag. 15. juni fra kl. 17:00
Så bliver det endelig Nintendos tur. Der er Nintedo Direct fra kl. 18:00.
Senere på aftenen vil også Bandai Namco holde en præsentation.
Hvor kan du se med?
Du kan følge mange af præsentationerne på Twitch og YouTube.
E3 tilbyder også adgang via en app, og du kan registrere dig som fan på deres hjemmeside for at få adgang til ekstra underholdning.
Endelig kan du selvfølgelig også følge med her på Gamereactor, hvor vi under hele E3 vil forsøge at holde dig opdateret med de seneste nyheder, artikler, previews, videoer og meget andet.