Er du fan af klassiske adventure-spil kender du nok navnene Ken og Roberta Williams. Ægteparret stod tilbage i 1980'erne og 90'erne bag Sierra Online, der udgav en række populære adventurespil som Leisure Suit Larry, Space Quest og Gabriel Knight.
Roberta Williams var selv spildesigner og stod bag King's Quest-serien og FMV-spillet Phantasmagoria. Nu vender hun sammen med sin mand tilbage med, hvad der bliver parrets første spil i over 20 år. Deres kommende spil hedder The Secret, og det er ifølge GamesIndustry.biz "Sierra flavored."
"Roberta and I have been asked for decades whether we would ever produce another game, and we have always firmly said 'no'," fortæller Ken Williams. "This changed when Roberta had a clever idea for a game, at the same time I am having fun learning the Unity 3D development environment, and I happened to be chatting with a talented 3D artist."
Det seneste spil parret var involveret i var King's Quest: Mask of Eternity fra 1998.