Når Nintendo holder deres E3-præsentation d. 15. juli, kommer vi med garanti til at se mere til Shin Megami Tensei V. Spillet er sat til at udkomme senere på året, men faktisk behøver vi ikke vente til E3 med at få en mere præcis udgivelsesdato.
Ovre på Persona Central har man opdaget, at en japansk forhandlers hjemmeside blev opdateret med en udgivelsesdato og pris på spillet, kort efter at den kommende Nintendo Direct blev annonceret.
Udgivelsesdatoen blev hurtigt fjernet, men det står nu klart, at spillet udkommer d. 11. november. Det kan selvfølgelig være tale om fejl, men det virker nu som en meget plausibel dato, hvis man ser på Nintendos normale udgivelsesmønstre.
Det næste kapitel i den populære rollespilsserie er sat til at udkomme i internationale markeder samtidigt med den japanske lancering, så vi kan nok også forvente en europæisk udgivelsesdato i starten af november.