Hvad der blot skulle være en relativ simpel remake af det klassiske Prince of Persia: The Sands of Time er gået hen og blevet lidt af en hovedpine for Ubisoft. Spillet er blevet udskudt flere gange, og da spillet første gang blev fremvist til Ubisoft Forward sidste år, var mange utilfredse med spillets grafiske stil.
Om det har fået udvikleren til at skrue op for ambitionerne vides ikke, men nu er spillet endnu engang blevet udskudt.
"As you might have already read, Prince of Persia: The Sands of Time Remake will not be in Ubisoft Forward," skriver udvikleren på Twitter. "We are making great progress for our game to release next year, but we are not ready to share any additional information just yet. We will share an update as soon as we are ready."
Spillet var ellers blevet udskudt til senere på året, men nu bliver det tilsyneladende tidligst fra starten af næste år, at vi igen kan bekæmpe skurke som den akrobatiske prins.
Det originale Prince of Persia: The Sands of Time udkom tilbage i 2003.