Razer vil rydde op i verdenshavene sammen med Clearbot

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-06-08

De globale miljø- og klimaudfordringer bliver næppe løst udelukkende af teknologiske fremskridt og smarte gadgets. Men det er trods alt et vigtigt skridt på vejen, og nu forsøger Razer at yde deres bidrag ved at rydde op på havbunden.

Virksomheden har annonceret et samarbejde med Clearbot som en del af deres store #GoGreenWithRazer miljøkampagne, der fokuserer på at investere i nystartede virksomheder inden for miljøteknologi-sektoren.

Clearbot laver AI-kontrollerede robotter, der så at sige støvsuger verdenshavene for affald og prøver at rydde op i de mere end 11 millioner tons plastik, der hvert år havner i havet.

"We are extremely happy to have the opportunity to work with a startup focused on saving the environment. ClearBot's unique AI and advanced machine learning technology will enable and empower governments and organizations around the world to broaden their sustainability efforts," fortæller Patricia Liu, Chief of Staff hos Razer.

Razers penge og know-how er især gået til at forvandle Clearbots prototype til et skalerbart produkt, der egner sig til masseproduktion. Robotten kan under optimale betingelser samle op til 250 kg plastik på en cyklus, og den får sin energi fra solceller. Den hidtidige Clearbot har kostet mere end 2.000 dollars at producere, men det nye design skulle både resultere i en lavere pris og en mere effektiv model.

"With the new model, we're confident in extending our reach globally to protect marine waters, starting with partners which include marine harbor operators in Asia and NGOs who have already expressed interest," fortæller Sidhant Gupta, der er chef for ClearBot.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage