Genshin Impacts "Midsummer Island Adventure" er ude nu

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-06-09

Der er lidt stille på udgivelsesfronten i øjeblikket, så timingen er nok meget god for de mange live-service spil der i disse dage får opdateringer. Fortnite har netop fået en ny sæson, og i dag udkommer så en stor opdatering til en af de andre F2P-sværvægtere.

Det er miHoYos Genshin Impact, der nu er opdateret til version 1.6, hvilket inkluderer den nye begivenhed "Midsummer Island Adventure." Opdateringen indeholder en ny karakter, nye områder, nyt udstyr, flere quests og ikke mindst muligheden for at sejle rundt i en motorbåd udstyret med en kanon.

Spillet er fra i dag af også tilgængeligt på Epic Games Store, hvis du foretrækker denne løsning fremfor spillets egen launcher.

Du kan læse om alle ændringer og tilføjelser her..

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage