Hideo Kojima vil være til stede ved Summer Game Fest

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-06-09

Summer Game Fest Opening Night Live finder som bekendt sted i morgen aften, og det virker til, at der vil være en meget prominent gæst tilstede.

Hideo Kojimas personlige assistent har tweetet et billede af den excentriske spilskaber, hvor han holder et identifikationskort til Summer Game Fest. Det har selvfølgelig allerede startet en del spekulation om, hvorvidt Kojima måske vil bruge anledningen til at annoncere et nyt spil.

Vært på arrangement Geoff Keighley har flere gange talt offentligt om sin begejstring for Kojima, og virker til at benytte enhver lejlighed til at få taget et billede sammen med den ikoniske spilskaber, så det kan også meget vel bare være en form for social visit.

Vi ved dog, at Kojima Productions har et nyt spil i produktion, som måske, måske ikke, er en efterfølger til Death Stranding. Så hvis projektet ikke afsløres i denne omgang er Gamescom eller Tokya Game Show senere på året også muligheder.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage