Her er DLC-planerne for Dungeons & Dragons Dark Alliance

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-06-10

Der er kun små to uger til at co-op hack n' slash-spillet Dungeons & Dragons: Dark Alliance udkommer. Udvikleren har allerede lovet, at tilføje lokal co-op i en senere opdatering, men det er langt fra det eneste nye indhold, der vil blive lanceret drypvist efter lanceringen.

For nyligt blev spillets såkaldte road map offentliggjort, og her fremgår det, at vi i løbet af sommeren får en gratis DLC-pakke med nye niveauer. Til efteråret kommer endnu endnu gratis DLC, der ligeledes tilføjer nye niveauer samt nye sværhedsgrader, og så kan vi inden årets udløb også se frem til en reel udvidelse.

Echoes of the Blood War hedder DLC-pakken og den tilføjer endnu engang nye niveauer, men også en helt ny spilbar karakter, der slutter sig til de fire, der er tilgængelige i hovedspillet.

Dungeons & Dragons: Dark Alliance udkommer d. 22 juni til PC, Xbox One, Xbox Series X, PS4 og PS5. Det bliver tilgængeligt på Xbox Game Pass fra samme dag.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage