Saber Interactive har til Summer Game Fest bekræftet, at de arbejder på et nyt Painkiller. Udvikleren ville dog, udover at bekræfte at de genopliver serien, ikke komme med yderligere detaljer.
Painkiller-serien består af en række hårdkogte FPS-spil, hvor man kæmper mod helvedes dæmoner. De originale spil blev skabt af det polske studie People Can Fly, der for nyligt udgav det store onlinespil Outriders.
Det seneste spil i serien, Painkiller: Hell & Damnation, blev udviklet af Farm51, så serien har efterhånden været i hænderne på en del studier.