Arrangør: Fremtidige E3 bliver nok en blanding af fysisk og digital

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-06-11

Selvom dette års E3 først begynder på lørdag, så har arrangøren ESA allerede meldt ud, at de er i gang med at planlægge næste års konference. Og her satser de på, at vi igen får en fysisk begivenhed.

I et interview med Gamesindustry.biz fortæller chefen for arrangørerne ESA, Stanley Pierre-Louis, at man vil bruge årets konference til at lære mere om det digitale format:

"This will provide us with an opportunity to present to members of the industry, media, and fans an opportunity to participate fully, and I think that provides a real unique opportunity to learn this year what we can apply to future events that will probably be a mix of physical and digital."

De sidste mange E3 (før corona) har teknisk set været en blanding af fysisk og digitalt, da de store præsentationer fra konferencen i Los Angeles er blevet live-streamet på internettet. Men arrangøren mener nok, at flere af konferencens aktiviteter fremover vil finde sted off-location og dermed "udelukkende digitalt."

Vi bliver klogere på, hvad det hele ender op med næste år, for indtil videre er denne weekends E3 kun digital.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage