Sommerudsalget er i gang hos GOG.com

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-06-11

Er du fan af klassiske PC-spil, så bør du skynde dig over på GOG.com, hvor det store sommerudsalg i øjeblikket er i gang.

Der er alt for mange tilbud til at liste det hele her, men man går aldrig helt galt i byen med Deus Ex til 7,30 kroner, Broken Sword: Director's Cut til 21,90 eller Heroes of Might and Magic 3: Complete til 18,50.

Nu hedder siden som bekendt ikke længere Good Old Games, så der er selvfølgelig også et væld af moderne titler på udsalg såsom Disco Elysium, The Witcher 3: Wild Hunt og Control.

Den digitale butiksside er ejet af CD Project Red, og det er derfor en smule overraskende, at Cyberpunk 2077 (i hvert fald i øjeblikket) ikke er på tilbud.

GOG's sommerudsalg varer indtil d. 28 juni, så der er god tid til at sikre sig et par gode tilbud.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage