Du kan bekæmpe zombier i Back 4 Blood på Day 1 med Xbox Game Pass

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-06-13

Microsoft vil gerne mane enhver tvivl i jorden om, hvorvidt Xbox Game Pass er en god investering, og har netop annonceret, at Back 4 Blood kommer til abonnementstjenesten på lanceringsdatoen.

Det sker den 12. oktober, hvor spillet udover PC, Xbox One og Xbox Series X, også udkommer til PS4 og PS5.

Back 4 Blood er udviklet af Turtle Rock Studios, der står bag det originale Left 4 Dead, og der er endnu engang tale om et hektisk 4-spillers co-op spil, hvor dig og dine kammerater forsøger at overleve en zombieinvasion.

Den fremviste trailer viste masser af gameplay, og det virker til at spillet byder på mange forskellige lokationer, der alle ligner ser ud til at egne sig glimrende til zombieudryddelse. Der kommer også en ny PvP mode, hvor du kan spille som enten zombier eller mennesker i en episk dyst.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage