River City Ransom (også kendt som Street Gangs) er et af de mest ikoniske beat 'em ups blandt andet takket være dets RPG-mekanikker, der afskilte det markant fra de mange konkurrencer i arkaden.
Serien har dog primært gjort sig bedst i Japan, men for nogle år siden gjorde serien comeback i Vesten med River City: Tokyo Rumble til 3DS, og sidste år fik vi så det succesfulde River City Girls udviklet af de meget talentfulde WayForward.
I går aftes blev det så annonceret, at River City Girls får en efterfølger. Det skete på nicheudgiveren Limited Runs E3-præsentation, hvor det også kom frem, at det tidligere japan-ekslusive Shin Nekketsu Kōha: Kunio-tachi no Banka fra 1994 kommer til Vesten som River City Girls Zero.
River City Girls 2 byder på nye angreb, fjender og spilbare karakter, og det vil understøtte både lokal og online co-op for to spillere. Det udkommer i 2022 til PC, Switch, Xbox og PlayStation.