FIFA Street skal erobre PES'ere

Vil overbevise de sidste PES-spillere
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-02-21

FIFA Street vil få de sidste tilhængere af Pro Evolution Soccer-serien til at konvertere til EA Sports massivt populære fodboldserie. Det mener creative director Gary Paterson i hvert fald.

I et interview med MCV siger han, at FIFA Street forhåbentlig kan omvende de tilbageværende PES-tilhørere.

"Vi håber, at den sidste tilbageværende gruppe af PES-spillere måske vil være interesserede i FIFA Street", siger han.

"Vi har været rundt i Europa, og der har været et par PES-journalister, der virkelig blev grebet af spillet. Så vi håber, at vi kan bruge Street til at introducere folk, der elsker fodboldspil, til EA Sports-familien".

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage