Xbox oplever stor vækst på det japanske marked

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-06-17

Microsoft har traditionelt set haft meget svært ved at slå igennem med deres Xbox-konsoller på det japanske marked, hvor de fleste foretrækker de lokale produkter fra Sony og Nintendo.

Med Xbox Series X gør den amerikanske virksomhed dog endnu et forsøg og blandt andet gennem et tæt samarbejde har man forsøgt at bringe flere japanske spil til konsollen. Og noget tyder på, at strategien virker; i hvert fald i et vidst omfang.

Til IGN Japan fortæller Xboxs head of the Asia region, Jeremy Hinton, at "Japan is our fastest growing market worldwide."

"We've seen phenomenal growth within this last twelve months in Japan," lyder det videre fra Hinton. "And that's new people coming into our ecosystem, that's people signing up for Game Pass, that's people buying accessories or games on PC. So we're seeing really phenomenal growth coming out of Japan to be top of that list for us."

Jeremy Hinton fortæller også, at en stor del af væksten kommer fra spillere, der aldrig tidligere har ejet en Xbox, og at den prisvenlige Xbox Series S er et stort hit blandt de japanske spillere.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage