Koncepttegninger fra Sonic Prime er offentliggjort før tid

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-06-24

Næste år udkommer Sonic The Hedgehog 2 i biografen, og som om det ikke var nok, får den klassiske maskot også sin egen animerede serie på Netlfix, der går under navnet Sonic Prime. Serien vil bestå af 24 afsnit, men ellers ved vi ikke meget om den, udover at der er tale om et "high octane adventure," hvor Sonic skal redde et "strange new multiverse."

Nu er der dog dukket en række koncepttegninger op, der tilsyneladende viser en række scener fra den kommende serie. Billederne, der blev offentliggjort af koncepttegneren Patrick Horan, er sidenhen blevet fjernet igen, men Nintendo Life nåede at gemme billederne, samt følgende beskrivelse fra kunstneren selv:

"These are concept pieces I painted for the Netflix Series Sonic Prime. I was responsible for cleaning up the layouts and color. Character posing and design provided."

Tegningerne viser blandt andet Sonic i en dyster industriby samt i et junglemiljø, og når han ikke har travlt med at gestikulere truende af rivalen Eggman eller drøne i fuld fart mod en portal, så bliver der også tid til en lilleFortnite-dans.

Forhåbentlig kommer Netflix selv med ny information om serien inden længe.

(Begge billeder er © Patrick Horan)

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage