Efter den oprindelige udsættelse, virker Halo Infinite til at være godt undervejs igen. Til E3 præsenterede Microsoft blandt andet Starfield og Stalker 2, der begge fik præcise udgivelsesdatoer et godt stykke ude i fremtiden, mens at Halo Infinite, der udkommer senere på året, fik det mindre præcise lanceringsvindue "Holiday 2021."
I podcasten Dropped Frames forklarer Phil Spencer nu, hvorfor man ikke har givet en konkret lanceringsdato:
"For us, we know kind of our range in the three-to-four-week range. We don't have yet the exact day, there's some other things with some other game timing that we're trying to look at," fortalte Spencer ifølge VGC.
Den anden "game timing" kan meget vel være, de største konkurrenters udgivelsesdatoer. Til oktober udkommer det nye Battlefield 2042, og vi kan også forvente, at det kommende Call of Duty kommer ud deromkring. Spencer forklarer også, at man hellere vil vente lidt med at melde noget ud, for at undgå flere udsættelser:
"We'll have better clarity over the summer, but this isn't a months thing, this is just down to a few weeks, and so instead of picking this date and having to move it by a week, which at this point would feel like a fail, we don't want to do that, let's wait until we're really solid on what the date is."
Det seneste kapitel i den ikoniske FPS-serie, Halo 5: Guardians, udkom tilbage i 2015.