Team Meats næste projekt

Inspireret af populært 90'er spil
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2012-02-23

Selvom de fleste der har prøvet det nok er endt med at bande og svovle af det, er det svært at komme uden om at Super Meat Boy er et af de bedste platform spil i mange år. Alligevel bliver det ikke platformspillet der danner baggrund for tomands-udviklerens næste store projekt, og i stedet hentes inspirationen et helt andet sted fra.

I et interview med The Indie Game Magazine, fortæller Edmund McMillen fra Team Meat således at deres næste spil vil være inspireret af et populært spil fra 90'erne, uden at inspirationerne dog vil stråle helt så tydeligt igennem som de gjorde i køddrengens eventyr.

Yderligere fortæller McMillen også at de vil drage på mange af de erfaringer som McMillen gjorde sig med soloprojektet The Binding of Isaac, men mere specifikt bliver det desværre ikke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage