Fast 9 blev den største amerikanske biograflancering siden Star Wars: Rise of Skywalker

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-06-28

I sidste uge udkom Fast 9 i de danske biografer, og også i USA fik biografgængere mulighed for at se det nyeste kapitel i Fast and the Furious-serien. Filmen havde allerede slået en del rekorder på internationale markeder, og også i hjemlandet bragede Fast 9 der ud af.

The Hollywood Reporter skriver, at filmen indtjente 70 millioner dollars i dens premiereweekend. Det gør filmen til den med afstand største biografpremiere post-Corona, og den største siden Star Wars: The Rise of Skywalker fra december 2019.

Filmen blev hjulpet af, at nu mere end 4.000 biografer i USA har slået dørene op oven på de mange nedlukninger i løbet af det seneste år.

Fast and the Furious-serien har nu i alt indtjent over 6,2 milliarder dollars, hvilket går serien til den femtebedst indbringende filmserie i historien.

Du kan læse vores anmeldelse af filmen her, samt vores interview med Thue Ersted Rasmussen, der spiller filmens skurk.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage