PS Vita levede op til sit navn, for på trods af at konsollen blev udklasseret af Nintendo 3DS på samtlige salgsparametre, så holdt en dedikeret fanbase liv i konsollen, der så sent som i april fik sit seneste spil.
Men alt godt må komme til en ende, og nu trækker Sony endnu et stik ud af konsollen, som der efterhånden er på sin sidste strækning. Push Square skriver, at du fra nu af, ikke længere kan sende beskeder med din PS Vita gennem funktionen Messages.
Alle tidligere beskeder på konsollen vil også blive slettet lokalt, men du kan dog få adgang til dem gennem din PS4, PS5 eller smartphone, hvis du har skrevet en særlig vittig besked, der fortjener at blive gemt for eftertiden.
PS Vita kan for alvor gå på pension senere på sommeren, da Sony her sætter en stopper for godkendelse af nye titler til platformen. Du vil dog stadig kunne købe spil på PS Store, da Sony efter stort fanpres, omgjorde deres beslutningen om at lukke den digitale butik på PS Vita og PS3.