Starfoxs orginale programmør så gerne serien gøre comeback uden "gimmicks"

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-07-01

Det originale Star Fox (der hedder Starwing i Europa) og Star Fox 64 anses begge for sande klassikere. Men siden da har Nintendo ikke rigtigt kunne nå de samme højder med serien, der synes at lide under vægten af en række gimmicks og unødvendige mekanikker.

Star Fox Zero til Nintendo WiiU fra 2016 floppede fælt, og Fox McClouds fremtid er i øjeblikket usikker. Men står det til en af originalens skabere, så kan serien stadig reddes, hvis blot man skærer alt det unødvendige fedt fra.

Giles Goddard, der var den førende programmør på de originale titler, fortæller til GameXplain, at han ville elske at lave en efterfølger, men i en anden stil end de sidste par kapitler fra Nintendo:

"I think I would just dial it back a lot and not in gimmicks like, you know, the stuff Star Fox Zero had, and maybe not even put in the free roaming aspects and stuff like that. I would just bring it back, pull it back into what made the original Star Fox fun, and just make one based on that. I don't know how popular it would be, but it would be cool to try."

Udtalelsen er næsten identisk med, hvad Giles Godddard for en måneds tid siden fortalte til Gamereactor, da vi interviewede ham om hans studies seneste spil Carve Snowboarding.

Har den originale programmør ret i, at Star Fox er fløjet for langt fra redden, eller var det den rette beslutning at eksperimentere med serien, i betragtning af at rail-shooters ikke længere er en dominerende genre?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage