Xbox Game Pass har omtrent 300 spil på tværs af PC og konsol, så der skulle bestemt være noget for enhver smag. Alligevel er der altid plads til forbedring, og det kommer Xbox-chefen Phil Spencer også ind på i et interview med IGN.
Her fortæller Spencer, at der særligt er et specifikt område, man gerne vil forbedre sig på: "Looking at our first-party, I think there is an opportunity for us with more family friendly content. Thinking of the geographic diversity of our studios, there is still work for us to do there. We'll continue to grow our first-party capabilities."
Phil Spencer kom med den næste samme udmelding, da han talte med Gamereactor tilbage i oktober sidste år, så der er ingen tvivl om, at mere familievenligt indhold rent faktisk indgår i deres overvejelser.
Det er i øvrigt også noget af et signal, at det er på førstepartsfronten man vil opruste, da Microsoft i den seneste tid har købt en lang række studier.
Men måske behøver de slet ikke købe nye studier for at få familievenligt indhold? Vi slår i hvert fald gerne et slag for at bringe Banjo-Kazooie tilbage, men da Rare i øjeblikket arbejder på både Sea of Thieves og det kommende Everwild, har det nok ikke alt for gode udsigter.