Nintendo overvejer stadig flere minikonsoller

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-07-02

Da Nintendo tilbage i 2016 udgav deres Nintendo Classic Mini: NES startede de en trend med såkaldte minikonsoller - små maskiner med en række indbyggede retrospil og et nostalgisk design.

Året efter gentog Nintendo kunststykket med Nintendo Classic Mini: SNES, men siden da har de ikke udgivet flere minikonsoller. Det betyder dog ikke, at konsolproducenten helt har opgivet ideen om at lave flere af slagsen.

VGC har oversat et referat fra et investormøde, hvor Nintendo-chefen Shuntaro Furukawa bliver spurgt om muligheden for flere klassiske konsoller, som en måde at lokke nostalgiske forældre tilbage i folden:

"We always want our products to be played by people of all ages, from children to adults," forklarer Nintendo-chefen. "In fact, after being in the video game business for many years, we believe that there is now a very wide range of generations who have adopted Nintendo consoles. We will continue to examine the possibility of offering classic content, such as with the NES and Super NES Classic Mini series, as well as our online services, as a way of communicating the appeal of our products to different generations."

Nintendo Switch Online giver i øjeblikket adgang til en lang række spil fra NES- og SNES-biblioteket. Nintendo er også begyndt at genudgive modificerede udgaver af de klassiske Game & Watch, der er små håndholdte konsoller.

Går du og drømmer om en specifik minikonsol?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage