Metro-studiet arbejder på endnu en FPS

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-07-05

Den ukrainske udvikler 4A Games har nydt stor succes med Metro-serien, hvis seneste kapitel Metro Exodus for ganske nyligt fik en dedikeret version til PS5 og Xbox Series X. Men hvad arbejder studiet med, når de ikke finpudser deres seneste spil?

Ikke overraskende tyder meget på, at det er endnu en FPS. Gamingbolt har lagt mærke til at flere nye jobopslag peger i denne retning.

En kommende Lead Game Systems Designer skal have erfaring med at udvikle "1st person or 3rd person action titles," mens en Environment Concept Artist forventes at have "passion for FPS games" og ligeledes ambition om at skabe "the most lively video game environments ever seen".

Så altså endnu et smukt skydespil i første person, om end vi på nuværende tidspunkt ikke kan sige mere. Vi ved heller ikke om, der er tale om endnu et Metro, men det virker yderst sandsynligt.

Har du mod på mere Metro?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage