Phil Spencer: Lanceringen af Xbox One var en lærestreg

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-07-06

Man træder næppe selv de mest dedikerede Xbox-fans over tææerne ved at kalde lanceringen af Xbox One for en skuffelse. Tilbage i 2013 havde konsollen svært ved at matche PS4 på ydelse og prisen var højere takket være inkluderingen af Kinect, som Microsoft dog ret hurtigt fik kolde fødder omkring. Det hjalp heller ikke, at Microsoft forsøgte at lave et system, der skulle begrænse muligheden for at låne fysiske spil til kammerater, og så fik mange europæiske territorier først konsollen et år efter den officielle lancering i november 2013.

Siden da fik Microsoft vendt skuden rundt, og med Phil Spencer i spidsen lagde man en ny strategi. I dag ser det derfor helt anderledes ud for platformen, der har masser af udviklere, smarte services som Xbox Game Pass og Xbox Cloud Gaming, og i øvrigt gør deres bedste for at fremstå så forbrugervenlige som overhovedet muligt.

Da Spencer for nyligt blev interviewet af IGN, reflekterede han over, hvordan lanceringen af Xbox One endte med at påvirke den fremtidige strategi.

"It was such a seminal moment for the team in really checking, what did we stand for? What did we want to be as we went forward? How did we want to bet on each other? Obviously for the brand it was a challenging year, there was a lot for us to learn," forklarer Spencer. "The things that I see in the team now - listening to the community, challenging ourselves, not staying in the bubble that we're in but trying to innovate and evolve what this is about - I think so much of what we are today is really from that first launch year of Xbox One where we got a real cold dose of reality in terms of focusing not on what the customers wanted, but maybe what we thought we needed. [It] didn't work."

Microsoft afslører ikke længere specifikke salgstal på deres konsoller, men Xbox One anslås at have solgt på den gode side af 50 millioner. Xbox 360 er Microsoft hidtil bedst sælgende konsol med omtrent 85 millioner solgte enheder.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage