Epic forsætter med at dele gratis spil ud, også selvom det efterhånden er lidt tid siden, vi har fået foræret en rigtig stor titel.
Fra nu af og frem til den 15. juli kan du sikre dig Bridge Constructor: The Walking Dead og Ironcast, mens at du ugen efter vil kunne downloade Obduction og Offworld Trading Company.
Det mest prominente af spillene er Bridge Constructor: The Walking Dead. Hvor Telltales spil mangler lidt af den mekaniske snilde og opfindsomhed, der utvivlsomt vil være nødvendig i en postapokalyptisk verden, så kan du her udleve dine ingeniørdrømme, når du skal bygge broer for nogle af seriens ikoniske karakterer som Daryl, Michonne og Eugene.
Ironcast er et match-three baseret RPG i stil med Puzzle Quest.