God of War IV i februar 2013?

Lækage fra pålidelig læk-butik
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-02-24

Den sydafrikanske webbutik BT Games er begyndt at tage imod forudbestillinger på God of War IV, og angiver februar 2013 som spillets udgivelsestidspunkt.

Det skriver den amerikanske side Joystiq. Og nu sidder du måske og tænker "jaja, det er bare noget butikken gætter på". Men det er nok værd at tage med, at BT Games tidligere har lækket, at der ville være multiplayer i Mass Effect 3, og at Jak & Daxter Collection var på vej, så måske er der noget om snakken.

Sony selv har ikke annonceret God of War IV nu, men spillet har været rygtet længe, og er blevet nævnt på flere online-CV'er gennem det seneste år.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage