Blooper Team skyder de nyeste Silent Hill-rygter ned

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-07-13

For nylig afslørede Blooper Team, efter megen spekulation og svirrende rygter, at de samarbejder med Konami fremadrettet, men præcis hvad dette samarbejde resulterer i ved vi endnu ikke. Men den ligger selvfølgelig et eller andet sted til højrebenet, og selvom Blooper selv hverken har be- eller afkræftet noget definitivt, så har de dog kommenteret på det nyeste sæt rygter.

For nylig fandt fans ud af, at Blooper havde søgt om støtte fra EU via deres Creative Europe-initiativ, og derigennem fandt de frem til kodenavnene på tre projekter, H20, Black og Dum Spiro. Fans troede i første omgang at ét af disse netop var Silent Hill, men det viser sig ikke at være tilfældet.

I en meddelelse til IGN fortæller CMO Tomasz Gawlikowski, at både Black og Dum Spiro er blevet lukket ned til fordel for to andre projekter, der er større end The Medium, og som er under aktiv udvikling. H20 endte desuden med at blive til Layers of Fear 2.

"Online speculations based on outdated or incomplete information can often lead to strange theories among gamers, so we appreciate you asking us directly. We have also applied for two other projects, codenamed respectively Dum Spiro and Black. After numerous iterations of Dum Spiro, we've concluded we can't at the moment deliver it in a form that is appropriately sensitive to the topic and commercially viable at the same time. In short, Dum Spiro is no longer in active development at the moment. Similarly, the initial idea for Black has also been shelved, and while we're still developing a game under this codename, it's now a much different project than what you could read on the web in the past few days."

De lækkede detaljer fra Creative Europe er dog ikke relevante for nu, og det forbliver usikkert om Blooper arbejder på Silent Hill eller ej. Men altså, hvad skulle Konami-samarbejdet til for, hvis ikke de gjorde?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage