Insider mener stadig at Switch Pro udkommer næste år

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-07-14

For nylig løftede Nintendo endelig sløret for en ny Switch-konsol, men det var ikke ligefrem den som mange havde forventet. Jo, den har et OLED-panel, en LAN-indgang og en lidt større skærm, men netop de features som flere rygter har peget på, nemlig DLSS-understøttelse via et nyt chipset, de er ingen steder at spore.

Så hvad blev der af Switch Pro? Ifølge Jeff Grubb, så er den stadig på vej, den kommer bare først næste år. I en besked på Twitter siger Grubb, at han altid har holdt på at Pro-versionen først kommer i 2022:

"I still have only ever personally heard 2022 for a Switch Pro. And if that still happens, I'll continue to speculate that will have 4K output with a significantly more efficient chip with DLSS. Anyone think this is the last Switch from the company that released 6 3DS models?"

Eksemplet med 3DS er måske meget rammende. Hvad tror du selv?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage