Selvom de nye Star Trek-film har set moderat succes, så har der været konstant tvivl om hvorvidt en fjerde film med samme cast overhovedet ville blive lavet. Derudover opstod der kaos, da selveste Quentin Tarantino angiveligt var i forhandlinger om at levere et manuskript til et form for separat reboot.
Men nu lader det til at der er kommet ro på settet, og vi ved nu at det i stedet bliver Matt Shakman, som vi kender som én af skaberne og instruktøren bag WandaVision ovre hos Marvel, der skal instruere den kommende fjerde film i Star Trek-serien. Dette bekræfter Deadline, der desuden fortæller at filmen bliver "fast-tracked", og at der derfor måske ikke går så lang tid før vi ser mere til den.
Produktionen står til at begynde næste forår, og de vigtigste stjerner forventes desuden at vende tilbage. Dette kommer efter at den fjerde film stort set blev aflyst for noget tid siden, men det lader til at de giver den et skud alligevel.
Er det noget du er interesseret i?