Da Steam for nogen tid siden besluttede sig for også at sælge indie-spil var der ganske sikkert ikke mange der havde turdet tro på hvor stor en succes det kunne blive, men flere gange har vi nu kunne fortælle om indie-spil som har gjort sig rigtig godt på online-servicen - det nyeste værende Dear Esther.
Spillet der startede som et mod til Half-Life 2 blev for knapt 14 dage siden sat til salg på servicen, efter udvikleren havde skrabet £30.000 sammen for at gøre det helt færdig, og formåede efterfølgende at tjene sig selv ind på 5½ time. Faktisk formåede det dystre spil at sælge mere end 50.000 kopier på en uge, hvilket naturligvis har gjort udvikleren Thechineseroom ret glade:
"The game has been successful far beyond our expectations... This is great, as it shows that there's a real audience for this type of work, and responses have been amazing."