Skate 4 bliver ikke fremvist til EA Play Live

Tekst: Jakob Hansen
Publiceret 2021-07-19

Serien Skate var ret populær i 00'erne, hvor også Tony Hawk-serien kørte i bedste velgående. Siden Skate 3 fra 2010 har serien dog ligget stille, men sidste år oprettede EA studiet Full Circle, der i øjeblikket arbejder på Skate 4.

På torsdag er det tid til EA Play Live, men havde man håbet på at se mere til spillet her, bliver man skuffet:

"Now, we know many of you were hoping to see more from us this week but we're not ready for prime time just yet and we won't be part of the EA Play Live show on Thursday," skriver Full Circle på Twitter.

Selvom Skate 4 ikke bliver fremvist til EA's store præsentation, så bliver vi ikke helt snydt for nyt om spillet. "We are stoked to share a little something with you all tomorrow [mandag]," skriver udvikleren.

Vi ved allerede, at det kommende Skate 4 vil komme til at tilbyde en åben verden og i høj grad vil handle om brugerskabt indhold.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage