Stort søgsmål mod Activision Blizzard beskylder virksomheden for chikane og "frat boy culture"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-07-26

At spilbranchen ikke just har de bedste arbejdsforhold er ikke noget nyt, det er heller ikke noget nyt at vrede medarbejdere, og særligt kvinder, er begyndt at gøre mere oprør imod den chikanerende kultur, der har domineret i mange, mange år efterhånden. Hvad der dog er signifikant, er at selvsamme medarbejdere nu sagsøger én af branchens giganter, og umiddelbart har de fået opbakning fra andre ansatte.

Det hele startede med at Bloomberg kunne fortælle i sidste uge, at efter en to år lang undersøgelse foretaget af California Department of Fair Employment and Housing, så har selve staten Californien valgt at lægge sag an imod Activision Blizzard. Her beskyldes de for en "frat boy culture", og at ulighed og chikanering rettet specifikt imod kvinder er at finde på stort set samtlige niveauer af firmaets hieraki, fra rekruttering til ledelse.

Du kan læse hele søgsmålet her, men det fremhæves blandt andet at virksomheden, som er 20% kvinder, giver "lower paid and lower opportunity levels" til kvindelige ansatte. Desuden siges det at Activision har en "pervasive 'frat boy' workplace culture in the office. Male employees are said to drink copious amounts of alcohol as they make their way through cubicles and often engage in inappropriate behavior toward female employees.

Ikke bare det, søgsmålet siger også at mandlige ansatte ofte kommer på arbejde med tømmermænd, "while delegating their responsibilities to female employees, engage in banter about their sexual encounters, talk openly about female bodies, and joke about rape."

Søgsmålet kræver at Activision Blizzard tvinges til at indgå i et overvåget program, hvor disse problemer adresseres direkte, siden at der ikke er blevet gjort noget ved opfordringer tidligere.

I en meddelelse til IGN har Activision Blizzard i første omgang afvist undersøgelsen i brede træk, og slår fast at der er "distorted, and in many cases false, descriptions of Blizzard's past. We have been extremely cooperative with the DFEH throughout their investigation, including providing them with extensive data and ample documentation, but they refused to inform us what issues they perceived."

Det har ikke hjulpet at Blizzard-præsident J. Allen Brack har sendt en intern email rundt til ansatte (via Bloomberg), hvor han fordømmer den beskrevede opførsel, men ikke går i detaljer, eller nævner specifikt hvordan de vil forbedre deres kultur.

Dog har mange andre Blizzard-ansatte udtrykt støtte til dem der har oplevet chikane og ringe arbejdsforhold. Du kan læse et sammendrag ovre hos PC Gamer, men den gennemgående meddelelse har været; 'We are here, angry, and not so easily silenced'.

Blandt andet har tidligere Blizzard-præsident Mike Morhaime også undskyldt, og slået fast at han også har fejlet de ansatte der har følt sig undertrykt, chikaneret og glemt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage