Bungie hyrer ind til en ny live-service free-to-play IP

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-07-27

Vi ved allerede at Bungie arbejder hårdt på Destiny 2 som platform, og at der er en række udvidelser planlagt til spillet endnu. Men vi ved også at de i en længere periode har udviklet på en ny IP ved navn Matter, men om det er det spil der tales om her, det vides endnu ikke.

Hvad vi dog ved er at Bungie for nylig har slået et jobopslag op på deres hjemmeside, hvor de specifikt leder efter en marketingsmanager, der skal arbejde med en helt ny IP, de er ved at udvikle.

De afslører ikke noget specifikt om spillet, men de nævner dog at det er et plus at have erfaring med "enterprise-scale live operations, games as a service, MMO, F2P, and mobile," som antyder at spillet bliver en live service-titel, og at det efter alt sandsynlighed er free-to-play.

Desuden er det relativt sikkert, at når nu de leder efter markedsføringspersonale, så er der ikke langt til en officiel afsløring.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage