Om hvorvidt Abandoned, udviklet af Blue Box Game Studios, virkelig er noget mere end det ser ud til at være eller ej, så er det ret tydeligt at de ønsker opmærksomhed.
Og selve mysteriet er i sig selv måske nok, for selvom de har brugt masser af tid på at tage direkte afstand fra alt der har med Hideo Kojima at gøre, så er det nyeste billede en kende suspekt.
Billedet, der er ankommet i anledning af den kommende lancering af deres mærkelige "Trailers App" d. 10 august, viser et sløret billede af en mand med klap for øjet, noget man i spilbranchen kraftigt associerer med karakteren Snake fra Metal Gear Solid-serien.
Om hvorvidt det, igen, er med vilje, eller om det tilfældigvis er en karakter fra Abandoned, ja det vides som altid ikke.