Veteraner fra Naughty Dog, Infinity Ward og Bungie starter nyt AAA-studie

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-07-29

Der konstrueres hele tiden nye små studier, men det sker ikke hver dag at et nyt og uafhængigt studie formes, som ikke er blege for at brande sig selv som værende "AAA". Det er dog sket i dag, for nu kan vi byde velkommen til studiet That's No Moon, som består af nogle ret vilde veteraner fra nogle af branchens største studier.

Studiet består blandt andet af Michael Mumbauer, der tidligere har været chef for PlayStations Visual Arts-gruppe, Tina Kowalewski, der har været hos Sony Santa Monica i lang tid, samt Taylor Kurosaki og Jacob Minkoff, der sammen har arbejdet på både Call of Duty: Modern Warfare og The Last of Us.

De har allerede fået en investering på over $100 millioner fra Smilegate, skaberne bag Crossfire-serien, som også bliver partnere i virksomheden. De ønsker at "create new experiences that will inspire empathy and deeper personal connections with players around the world."

Det vides endnu ikke hvad de arbejder på.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage