Ligesom de øvrige kort er det bygget på den meget skalerbare RDNA2 platform, der er 8GB GDDR6 VRAM, 32 MB Infinity Cache, 32 Compute Units, Boost Clock på 2589Mhz, 128 bit hukommelsesinterface, og referencedesignet har en enkelt 8-pin strømforbindelse der skal kunne håndtere 160 watt.
Kortet understøtter Smart Access Memory, FidelityFX Super Resolution, AMD's svar på DLSS, bortset fra at det er Open Source, der bliver lovet 15% bedre ydelse end nærmeste konkurrent, som AMD behændigt undgår at nævne er RTX3060 fra Nvidia, der dog er billigere end de $379 som er listeprisen på AMD kortet. Der sigtes åbenlyst efter at sparke GTX1060 væk fra tronen som det mest brugte grafikkort og i stedet smide AMD navnet på i stedet, og der bliver også lovet 125 FPS i gennemsnit blandt alle de store AAA titler i 1080p.
"1080p has long been the most popular resolution for PC gaming, and in 2020 more than two-thirds of the gaming monitors shipped were at this resolution. However, the most popular older-generation 1080p graphics cards can struggle to even hit 60 FPS in modern games. The Radeon RX 6600 XT raises the bar for 1080p gaming. It was specifically designed to deliver the ultimate 1080p gaming experience for all gamers, offering powerhouse performance and advanced features to bring beautiful, complex and hyper-realistic worlds to life."
- Scott Herkelman, corporate vice president and general manager, Graphics Business Unit at AMD.
Kortet understøtter DirectX12 Ultimate, Anti-Lag og Radeon Boost med Variable Rate Shading, hvilket iflg. AMD giver 48% højere ydelse i Warframe.
Der er godt nok et officielt referencedesign, men AMD vil denne gang, i hvert fald for nu, ikke selv sælge kort, men udelukkende lade deres tredjeparts partnere tage sig af den del, eks. Har Gigabyte her for en time siden smidt to RX6600XT modeller på markedet.
Kortene vil være tilgængelige fra 11. august.
AMD har kraftigt insinueret at de, på en eller anden måde, vil være i stand til at levere flere kort end ellers af denne type, man skal dog ikke forvente at markedet bliver oversvømmet, men blot at man i højere grad end RX6800 kortene vil være i stand til at møde efterspørgslen, men man skal nok forvente at der stadig bliver langt imellem dem.

<bild></bild>