Indtil videre har vi kun set én lang gameplay-gennemgang, samt nogle få ekstra glimt, af kampagnen i Halo Infinite, og de foreslår alle at det bliver en ret direkte fortsættelse af Master Chiefs historie.
Men skal man tro en specifik formulering, der er dukket op via det nye Technical Preview, så er der altså flere. Xbox News har delt via Twitter, at i menuerne kan man hoppe til en sektion ved navn "Campaigns", altså flertal.
343 har tidligere slået fast at de har store ambitioner for Halo Infinite, og der er blevet spekuleret på tidligere om de anser spillet som afart Live Service-titel, der kan modtage ekstra kampagner efter lanceringen.
Enten det, ellers er kampagnen episodisk? Der er mange muligheder.