Vi vidste efterhånden stort set alt hvad der var at vide om Googles Pixel 6 og Pixel 6 Pro, så det var nok også derfor at de valgte at løfte sløret lidt tidligt, i stedet for i oktober hvor de fortsat forventes at blive lanceret.
I en masse beskeder på Twitter, samt videoer hos blandt andet The Verge, der fik lov til at gå hands-on i omkring 45 minutter, så har vi fået en masse at vide om Googles to nye smartphones, der lader til at være parate til, igen, at dyste imod branchens største flagskibe.
Pixel 6 kommer i tre distinkte farver, og ligeledes gør Pixel 6 Pro. Den almindelige telefon har to kameraer, en standard wide og en ultra-wide, dog med helt nyt linsedesign bag begge. Pro-modellen har en 4x optisk zoom telefotolinse.
Begge telefoner er for første gang udstyret med Googles helt egen SoC, som de har valgt at kalde Tensor, og som drager inspiration fra de AI-baserede chipsets, som de har brugt i deres servere.
Den almindelige Pixel 6 har et 6.4 tommer 90Hz-panel med en fingeraftrykslæser under glasset, hvorimod Pixel 6 Pro har 120Hz - om hvorvidt om det er 1080p eller 1440p, vides endnu ikke.
Igen, de bliver først til salg efter et pressemøde i oktober måned, men her finder du de første billeder.
<bild></bild>