Ubisoft og Bungie lægger sammen sag an på abonnementsside der sælger hacks

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-08-04

Der findes stadig måder hvorpå du, ved at snyde, kan tilegne dig en fordel i konkurrenceprægede spil. Det sker blandt andet ved at bruge "hacks", altså programmer eller modifikationer der installeres på den PC du spiller fra. Selvom at der findes systemer designet til at opdage dem der snyder, så langer spilvirksomheder oftest ud fra dem der åbenlyst sælger disse, og nu er der blevet lagt sag an.

Det er faktisk både Bungie og Ubisoft, der i staten Californien, begge har lagt sag an imod en hjemmeside, der sælger en abonnementstjeneste, der giver adgang til hacks i Rainbow Six: Siege og Destiny 2. Det skriver PCGamer.

Denne hjemmeside hedder Ring-1, og de har angiveligt ikke bare solgt ulovlige hacks, de bruger også billeder fra spillet uden tilladelse, forbryder sig imod adskillige varemærker og meget, meget mere.

Det er endnu ikke blevet fastlåst hvor mange penge søgsmålet er på.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage