Kinesiske spilvirksomheders aktiepriser falder efter statsejet medie kalder spil for "spirituelt opium"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-08-04

Tencent er verdens største spilvirksomhed (tænk lige over det), og overalt i Kina støder der nu et utal af spilstudier frem, der ikke bare vil udvikle og sælge spil nationalt, men også ønsker at appellere internationalt. Der er, med andre ord, fart på den kinesiske spilbranche, men de her virksomheder har nu ramt et ret markant bump på vejen.

Endnu en gang er det den kinesiske stat der udtrykker bekymring omkring spilmediets indflydelse på de kinesiske borgere, og det har skabt uro på aktiemarkedet, hvor blandet andet Tencent, NetEase og Perfect World har taget slag.

Som WCCFTech skriver, så sagde Economic Information Daily, en gren af det statsejede Xinhua News Agency, for nylig, at spil kan betegnes som enten "electronic drugs" eller "spiritual opium".

Dette fik stort set samtlige kinesiske spiludviklere og udgiveres aktiepriser til at falde ret drastisk, da det igen skaber debat om hvorvidt den kinesiske state alligevel vil forøge kontrollen og styringen af spilmediet i landet.

Tencent-aktien faldt 5%, hvorimod NetEase faldt 7.77%.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage