Konami siger at eFootball stort set er en demo ved lanceringen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2021-08-04

I mange år hed det Pro Evolution Soccer, så PES, og så eFootball PES. Men nu har Konami valgt at det kommende eFootball skal agere en afart efterfølger PES, og det er åbenbart starten på en helt ny æra for den legendariske fodboldserie.

Først og fremmest er spillet, for første gang, helt free-to-play, men hvis du forventer et robust udstyret spil til efteråret, så bliver du skuffet, for Konami har faktisk indrømmet på Twitter, at det der først udkommer stort set er en demo.

Da de blev spurgt om netop det, så svarede de følgende:

"In many ways, yes. We want people to get hands-on with eFootball™ as soon as possible, so we will launch with a limited number of teams and modes. Exact details to follow."

Vi ved allerede at når spillet ankommer, så kan du spille "Local Matches" med ni forskellige klubber, men disse kampe kan du spille tværs generationer, altså PS5 vs. PS4 og Xbox Series vs. Xbox One.

Det er derefter meningen at der skal tilføjes mere indhold over tid, så det er en platform i udvikling.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage