Mere om Assassin's Creed III

Hvad mener I?
Tekst: Anders Arvesen (Praktikant)
Publiceret 2012-03-01

Tidligere i dag kunne vi her på sitet (i Assassin's Creed III-nyheden) offentliggøre et billede der antydede at Assassins Creed 3 kommer til at foregå under Den Amerikanske Revolution. Meget kan tyde på, at der er noget om snakken.

Spilsitet Kotaku har talt med en kilde der eftersigende har set gameplay fra det kommende Assassin's Creed III. Ifølge ham er den nye hovedperson halv amerikaner, halv indianer, hvilket også er med til at forklare, hvorfor personen på billedet har en tomahawk i hånden, og en bue slynget over ryggen. 

Der nævnes blandt andet, at man møder den amerikanske præsident George Washington. Han beskriver også to missioner, den ene hvor man forfølger en gruppe englændere over en frossen sø og den anden, hvor der angiveligt skulle udspille sig en kamp mellem to tremastede skibe.

Selvom intet endnu er bekræftet, giver det altsammen mere næring til historien om at Assassins Creed 3 kommer til at foregå under Den Amerikanske Revolution. Hvad siger I?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage