Blizzard fyrer 600 ansatte

Påvirker ikke udgivelsesplaner, siger de
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2012-03-01

Blizzard har meddelt, at de vil afskedige 600 medarbejdere fra deres afdelinger verden over, skriver blandt andet Shacknews. Årsagen skulle være, at man vil bringe arbejdstyrkens størrelse mere i trit med virksomhedens behov.

Blizzard slår fast, at fyringerne ikke vil påvirke de aktuelle udviklings- og udgivelsesplaner, selvom omkring 10 procent af fyringerne kommer til at berøre udviklingsrelaterede stillinger.

Blizzard har et sted mellem 4000 og 6000 ansatte.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage